Vi har testet Elegoo Centauri Carbon over et par måneder – og i sig selv rimer Elegoo Centauri Carbon jo på Bambulab Carbon, og med god grund. Den er uden tvivl inspireret heraf, og den klarer sig mindst lige så godt i de tests vi har kørt.
3D Printeq er et brand, som er udsprunget af Edge-Team med mere end 18 års erfaring inden for B2B-salg og ekspertise af softwareløsninger til CAD- og CAM-industrien.
Vi har nøje udvalgt vores brands, så de imødekommer behovene hos både erhvervskunder og hobbyister
Vi rådgiver og supporterer dig i, hvordan 3D-print kan optimere din produktions- og designproces
Vi stræber efter at levere dine varer hurtigst muligt, og vi svarer ofte på henvendelser inden for få timer
Det var ikke længe Centauri Carbon fik lov at være offentliggjort, inden vi gik i gang med at teste den. Læs med her for at få vores mening og holdning til den smarte FDM printer med lukket ydre.
Vores nyhedsbrev er gratis og du kan frit afmelde dig til hver en tid.
Vi har testet Elegoo Centauri Carbon over et par måneder – og i sig selv rimer Elegoo Centauri Carbon jo på Bambulab Carbon, og med god grund. Den er uden tvivl inspireret heraf, og den klarer sig mindst lige så godt i de tests vi har kørt.
Når du modtager printeren, skal du blot fjerne få skruer for at løsne printhovedet (det sikre at den er fastlåst under fragten), samt fjerne noget pap og noget beskyttelsesplast – dernæst kører printeren et par selvkalibreringstest, og så er du kørende.
Det kræver altså ingen teknisk uddannelse at komme i gang – maskinen er samlet, og kan du betjene en touch skærm og en computer, så har du kompetencerne der skal til.
Elegoo Centauri Carbon har en bed på 256x256x256 mm, printer med op til 500 mm/s med en acceleration på op til 20.000 mm² – takket være core XY opbygning. Med andre ord; den er rigtig hurtig: En flot benchy bliver printet på 15 minutter!
Den har automatisk bed leveling, der ved hjælp af følere i kombination med Elegoos algoritme, sikre at du ikke længere skal lave manuel bed leveling – vi har testet det, og det virker hver gang! Vi har printet flere hundrede timer på den, og har ikke på skulle stille på bedden på noget tidspunkt. Vi har printet med mange forskellige typer materialer, som virkelig viser hvad Elegoo Centauri Carbon er i stand til.
Uanset om du skal printet PLA, TPU, PET-G, ASA eller måske vil eksperimentere med noget Nylon, så kan Centauri Carbon klare det. Nedenstående er tandhjul printet i kulfiberforstærket nylon, som er kendt for at være et svært materiale at printe i. Men det klarede den uden problemer.
Elegoo Centauri Carbon har hærdet ståldyse, som også betyder at den kan printe mere eksotiske materialer med som f.eks. kulfiberforstærket filament, glow-in-the-dark og wood filament.
Skal du printe mere eksotiske materialer, har den også indbygget filter til at rense luften. Som du kan se på ovenstående billede, er det faktisk også muligt at printe høj temperaturs materialer som nylon/PA.
Den ene side af den magnetiske bed, er en såkaldt ”cool plate” til strømbesparende PLA print – du behøver kun 30 grader på bedden.
Den anden side er til ”engineering materials”, så som ABS, ASA, TPU, PET-G, PA osv.
For at printe materialer der har tendens til at warpe/slå sig, (f.eks. PA, ASA og ABS) anbefaler vi at lade printeren varme op i 20 minutter inden du sætter den i gang, det sikre at kammer temperaturen forbliver høj, så dit emne ikke warper.
Selve rammen er trykstøbt, og toppen er lavet af en aftagelig glasplade, som kan tages af når der f.eks. printes PLA.
Den er desuden udstyret med en ”poop-chute”, som sikre at dysen er klar og renset når dit print går i gang, og som naturligvis gør at printeren er klar til at printe flere farver/flere filamenttyper, når Elegoo kommer med deres multi material unit senere på året.
Det indbyggede accelerometer til resonans kompensation (Input shaping), er en af årsagerne til den er i stand til at opnå så høje hastigheder, og ”pressure advance compensation”, sørger samtidig for at dine prints står knivskarpt!
Vi forsætter med at teste maskinen af og holde jer opdateret. Når deres multi material unit frigives senere på året, testet vi naturligvis også den. Indtil da har vores kunder mulighed for at lave en bestilling på Elegoo Centauri Carbon nedenfor.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
© 2025 3dprinteq – Designet af Aveo web&marketing