Certificerede forhandlere af CreatBot
Over 20 års erfaring
Optimering af arbejdsprocesser
3D Printeq
Beklager - vi arbejder på siden, så den kan forekomme ustabil | Gratis fragt over 395,- til GLS pakkeshops

Implementeringen af 3D print har øget produktionsproduktiviteten hos Steel Products

Steel-Products-Case-Logo-produktion-mindre

Er 3D print brugbart til mere end bare hobbyprojekter, og kan 3D print overhovedet holde til at blive brugt i et produktionsmiljø? Spørger du stålfabrikanten Steel Products, må svaret være et rungende ja! I de seneste år har de arbejdet med optimering af deres produktion gennem implementeringen af in-house 3D printning.

Udfordring

Eksterne produktioner af emner til fiksturer, værktøjer eller end-use produkter har store omkostninger og lange leveringtider.

Løsning

Med en in-house 3D printer tilegnet industriel brug kan produktionsvirksomheder forbedre deres interne processer ved at mindske omkostningerne og ventetiden forbundet med eksterne produktioner af fiksturer, værktøjer og speciale end-use produkter.

Implementering af 3D print hos Steel Products

Ifølge den 3D print ansvarlige produktionsteknolog hos Steel Products Aage Østergaard A/S i Horsens, Patrick Sonny Beyer, har implementering af 3D print i virksomheden været svær pga. gængse misforståelser vedrørende 3D prints styrke og brugbarhed.

”Det har været svært at overbevise folk om at 3D print kan bruges til produktion og færdige emner. Vi er en gammel metalvirksomhed, og vi har gamle metalfolk her. Dem skulle jeg så overtale om, at vi kan også godt lave det i plastik, for det behøver ikke være holdbart i metal.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

Som Patrick nævner, så arbejder produktionsbranchen traditionelt med en subtraktive fremstillingsmetode i enten metal eller træ, og det kan derfor være svært at bryde konventioner og arbejdsmetoder, der har eksisteret i flere årtier.

”Den måde, hvorpå jeg fik dem lidt overtalt på, var ved at printe nogle små ting hjemme på min egen printer og så vise dem, at det kan godt bruges. Et eksempel kunne være nogle afskærmninger til en maskine, der klipper og præger nogle huller i siden på en cylinder.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

Minimering af eksterne omkostninger

Ifølge Patrick har implementering af 3D print gavnet dem godt, og hans kollegaer har fået øjne op for de mange fordele:

”Internt i huset kan jeg godt mærke, at folk er glade over, at vi har fået 3D print, for de kan hurtigere få presset deres ting i gennem. Når det ikke er mig, der tegner, så kan du hurtigere komme til mig og få deres emner printet. Kontra, hvis de skal have det lavet eksternt i byen eller i et bearbejdningscenter, så tager det lang tid, og der er lang ventetid på.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

Førhen, når der var en fikstur fra en ekstern producent, som de skulle bruge i produktion, så kunne der være en ventetid på en til to måneder. Hvis fiksturen efterfølgende skulle revideres med 10 grader, så kunne det betyder yderligere en til to måneders ventetid, før de fat i den reviderede version. Derfor har in-house 3D print betydet, at deres interne processer kan færdiggøres hurtigere end førhen, hvilket har hjulpet med at reducere omkostninger og hold prisen på deres produkter nede, så de kan holde sig konkurrencedygtige.

Derudover, sparer de meget på materiale omkostninger, da de ikke længere skal bruge dyrt metal til at lave alle elementerne i produktionsflowet:

”En anden udfordring 3D print har været med til at løse er, at vi ikke længere behøvede at lave de her dele i metal, som ellers ville have kostet et par tusind kroner at producere, hvor jeg så printede dem til 50 kroner. Og jeg kunne hurtigt lave en ny revision, hvis de gik i stykker, og det sparede også noget vægt.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

3D printede fikstur til robotarm

Innovation og produktionsfleksibilitet

Det er dog ikke kun Steel Products eksterne omkostninger, som har gavnet af implementering af 3D print. Internt har 3D print også givet mulighed for større innovation og fleksibilitet i produktionen, da billigt filament kan bruges til revidering af designs og prototypetests. Den mindre omkostning forbundet med 3D print betyder, at folk er mere tilbøjelig til at være innovative, end ved brug af metal, hvor der er store omkostninger i materialespild.

”Vi kan ikke altid lave ting, som vi godt ville, så dem har vi fået lavet eksternt i byen, da vi ikke har en 5-akset CNC-maskine, og nogle af de ting, vi producerer, kræver en 5-akset maskine for at kunne lave dem. Det er en kæmpe investering at købe en 5-akset maskine, og der kan vi tit komme rundt om problemet med en 3D printet del i stedet for.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

Produktmuseum hos Steel Products A/S3D-printede fikstur til at holde et rundt emne

Mere 3D print, mere produktionsoptimering

Efter stor succes har Steel Products valgt at investere ydereligere i 3D print, da deres nuværende produktion knap kan følge med de stigende behov i de forskellige afdelinger. Derfor har de købt en 3D printer fra Edge-Team, som er bygget med formålet, at den skal bruges til industrielt brug. Angående printeren og samarbejdet med Edge-Team, har Patrick følgende at sige:

”Måden, vi kom i kontakt med Edge-Team på, var, at vi manglede en 3D printer mere. Den første vi har, var et DIY-projekt, som jeg selv har bygget og har fået til at køre, men det tager lang tid. Så vi kontaktede Edge-Team i stedet for, for at få færdig løsning med support på, til når tingene gik i stykker, og det har fungeret superfint. Peder, han har styr på sit 3D print, og maskinerne kører, når de skal køre.”

Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog

Vil du gerne høre mere om 3D print til produktionsoptimering, og hvordan 3D print kan gavne lige præcis din produktion, er du mere end velkommen til at kontakt os på: 70 200 392 eller send en mail til: kontakt@3dprinteq.dk. Du kan også kontakte os.

cartmagnifiercrosschevron-downcheckmark-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram