Ifølge den 3D print ansvarlige produktionsteknolog hos Steel Products Aage Østergaard A/S i Horsens, Patrick Sonny Beyer, har implementering af 3D print i virksomheden været svær pga. gængse misforståelser vedrørende 3D prints styrke og brugbarhed.
”Det har været svært at overbevise folk om at 3D print kan bruges til produktion og færdige emner. Vi er en gammel metalvirksomhed, og vi har gamle metalfolk her. Dem skulle jeg så overtale om, at vi kan også godt lave det i plastik, for det behøver ikke være holdbart i metal.”
Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog
Som Patrick nævner, så arbejder produktionsbranchen traditionelt med en subtraktive fremstillingsmetode i enten metal eller træ, og det kan derfor være svært at bryde konventioner og arbejdsmetoder, der har eksisteret i flere årtier.
”Den måde, hvorpå jeg fik dem lidt overtalt på, var ved at printe nogle små ting hjemme på min egen printer og så vise dem, at det kan godt bruges. Et eksempel kunne være nogle afskærmninger til en maskine, der klipper og præger nogle huller i siden på en cylinder.”
Patrick Beyer Sonny, Produktionsteknolog