Hvad er 3D print – en oversigt over de syv processer
Der findes et hav af forkortelser inden for 3D print, såsom SLM, SLS, FDM, FFF, EBM, LPBF, DMLS, DMLM, DLP, SLA, CLIP, LENS, DED, MBJ osv. Men hvad er 3D print egentlig?
Det kan være meget forvirrende og uoverskueligt, når man skal købe en ny 3D printer, hvis man ikke forstår de bagvedlæggende processer.
Desværre, så eksisterer der mere end 40 forskellige teknologiforkortelser indenfor 3D print. Dette skyldes at de fleste producenter af 3D printere har deres egne forkortelser for den pågældende teknologi, da de eller en konkurrent ofte har registreret patent på et givent navn. Det betyder, at hver fabrikant bruger deres egen betegnelse for teknologier, som i bund og grund er helt ens.
Heldigvis behøver du ikke holde dig opdateret på alle forkortelser, da der er blevet udarbejdet en ISO-standard, som deler de forskellige teknologier i syv overordnede kategorier.
VAT Photopolymerization
Teknologien fungerer ved, at man lyser ned på et kar med fotokemisk væske, eller at man lyser op på bunden af et kar – der findes både linjebelyste (laser) og maskebelyste (projektor) versioner. Centralt for teknologien er, at der printes i en reaktiv væske, som aktiveres af lys (fotoner).
Powder Bed Fusion (PBF)
I Powder Bed Fusion bruges enten en laser eller en elektronkanon, som smelter eller sintrer pulver sammen til et fast emne. Man lægger et lag pulver, som efterfølgende opvarmes af fx en laser. Derefter lægges et nyt lag pulver ovenpå, og processen gentages lag for lag.
Powder Bed Fusion kan bruges til at skabe emner i både metal, keramik og plast.
Binder Jetting (BJ)
Binder Jetting minder meget om Powder Bed Fusion i det at begge starter med at lag pulver. Dog, smelter man ikke pulveret sammen i Binder Jetting, man limer det med en printer, der fungerer lige som en inkjet printer hjemme i stuen eller på kontoret.
Når printet er færdigt, skal det limede emne – kaldet et grønt emne – renses for binder og efterfølgende sintres i en ovn tæt ved materialets smeltepunkt. Binder Jetting kan både bruges til metal, plast, keramik og sand. Print i sand kan fx bruges til at lave støbeforme.
Material Jetting
Material Jetting burger et printhoved, hvor selve materialet kommer ud i flydende form. Det kan ske som dråber eller som en kontinuerlig stråle. Fordelen ved denne proces et, at man kan udskifte materiale løbende, så emnet kan være blødt i den ene ende og fast i den anden, og der er også mulighed for at printe i farver.
Sheet Lamination
Sheet lamination er en teknik, som er blevet brugt meget af arkitekter til at lave modeller. Metoden fungerer ved, at et ark af materiale i form af papir, plastik eller plademetal bliver limet sammen i lag. Det overskydende materiale bliver skåret væk med en kniv eller laser. I kombination med en farveprinter kan der laves flotte topografiske landskaber i papir.
Material Extrusion (FDM)
Materialeekstrudering er blevet lægmands billede på 3D print. Alle kender de små maskiner, som lag for lag printer emner af filament. De fleste kender nok teknologien som FDM – Fused Deposition Modelling.
Materialet kommer på en spole, som man føder gennem et printerhoved. I printerhovedet bliver materiale varmet nok op til, at hver lag smelter en smule sammen. I denne form for printer kan der bruges plastik, fiberforstærket plast, voks, træ eller plast med metalpulver, som efterfølgende kan sintres til metalemner.
Direct Energy Deposition (DED)
Direct Energy Deposition minder på mange måder om svejsning. Et materiale bliver tilføjet og smeltet, så der skabes en smeltepøl i det område, hvor materiale ønskes. Det er en metode, som kan bruges til at reparere ødelagte emner og printe på emner, som er fremstillet på andet vis. Processen er også kendt under navnet ’cladding’ i den sammenhæng.
Teknologien er velegnet til store emner og har ofte høje byggehastigheder. Kan bruges til både metal, plast og keramik, selvom metal er klart mest udbredt.